Udendørs faciliteter ved Hjertet
Nyd områdets flotte aktivitetsbånd. Det er åbent for alle.
Indhold
Skating, boarding, blading og scooting og i perfekte omgivelser
Dyst i en krævende disciplin
I beachvolleyball spilles der bedst af tre sæt til 21 med running score. I tredje sæt spilles der dog kun til 15. Alle sæt skal vindes med to overskydende point. Der er tre berøringer og blokaden tæller som én berøring.
Sæt teknikken i højsædet
Er du den nye LeBron James?
Da der oftest ikke er nogen dommer i Street basket, og man derfor dømmer selv, kræver det en hvis portion fair play og gensidig respekt.
Der spilles som minimum 1 mod 1, men holdenes størrelse kan justeres efter antallet af
deltagere, så man spiller 2 mod 2, 3 mod 3, 4 mod 4 eller op til de normale 5 mod 5. Ved flere end 10 elever kan udskiftere eller en bane mere overvejes.
Der kan spilles ud fra følgende regler:
Der spilles til et af holdene har scoret 16 point eller alternativt på tid i 16 minutter. Ved uafgjort afgøres kampen ved ’sudden death’ – dvs. det hold, der scorer først, vinder. Ved fejl får det hold, fejlen er begået imod, bolden fra midten. Hvis fejlen er begået i skudbevægelsen, tæller en eventuel scoring.
En spiller, som begår fejl, udvises – og kommer først tilbage på banen, når et af holdene har scoret. Når bolden erobres, skal man ud til sidelinjen med bolden for at starte spillet igen. Når et hold erobrer bolden, eller det andet hold har scoret, skal bolden ud og vende ved et bestemt punkt (med én spiller), før der igen må angribes. Hvis et hold afslutter uden at score, er det tilladt, hvis holdet får fat i bolden igen, at fortsætte angrebet uden at spille ud og vende.
- Man må tage ét skridt med bolden. Det er dog tilladt at pivotere (dreje rundt med ét ben i jorden).
- Ingen dobbeltdriblinger
- Ingen kropskontakt
- En scoring tæller to point.
Lad kroppen arbejde og benene hvilke
Hvad er en Pumptrack?
En Pumptrack er, som navnet antyder, en ''pumpe bane'' - på en Pumptrack gælder det om at pumpe fart i cyklen, når man kører henover hoppene og igennem svingene. En Pumptrack har kun et spor, og man kører derfor ikke om kap, som man gør på en BMX bane. Fokus er i stedet på at øve teknik og forbedre sin rytme i banen.
Hvem kan køre på en Pumptrack?
Stort set alle som kan køre på en cykel, kan køre på en Pumptrack. Børn fra 5 år kan benytte en Pumptrack.
Hvilken slags cykel skal man bruge?
Pumptracks kan køres på både BMX, Mountainbike og Dirt Jump cykler. Man kan også bruge sin alm. city bike, den er dog ikke lige så egnet til Pumptracks, som førnævnte.
Afprøv din styrke og smidighed
Få pulsen op og nyd udsigten fra 'Bakken'
Hold godt fast!
Der er massere af opholds- og afslapningsmuligheder rundt om Hjertet
Book via Aktiv Ikast-Brande
Gebyr for lån af lokaler
Foreninger og selvorganiserede grupper opkræves et gebyr for lån af indendørs faciliteterne i Hjertet, hvis to eller flere aktivitetsdeltagere i den pågældende aktivitet er over 18 år jf. taksterne herunder:
- Multisalen, 91 kr. pr. time
- Refleksionsrummet, 91 kr. pr. time
- Streetsporthallen, 91 kr. pr. time
- Mødelokaler, 38 kr. pr. time
Taksterne er gældende for 2024.
Kommercielle og private arrangementer
Hjertet kan ikke bookes til hverken kommercielle eller private arrangementer. Private fester / fødselsdage må ikke afholdes i Hjertet i henhold til retningslinjerne. Overtrædelse medfører bortvisning af Hjertets vagter og for brugerens egen regning.